
Mange mennesker kommer ikke i terapi, fordi de mangler løsninger.
De kommer, fordi noget i livet er blevet for ensomt eller for tungt at bære alene.
Ikke fordi vi ikke søger mening, men fordi mening ofte først kan opstå, når noget får lov at være, som det er.
Jeg tilbyder eksistentiel og relationsorienteret psykoterapi til mennesker, der lever med sorg, tab, ensomhed, tomhed eller en træthed ved livet, som ikke altid kan sættes ord på.
Mange af dem, jeg møder, fungerer udadtil – med familie, venner, arbejde og ansvar – men kæmper indadtil med en følelse af at have mistet fodfæstet.



Jeg arbejder ikke med hurtige løsninger.
Jeg arbejder med det liv, du lever og står midt i.
Gennem nærvær, refleksion og eksistentiel forståelse støtter jeg dig i at sætte ord på det, der er svært, og i at finde en vej mod større forståelse, omsorg, ro og mening – i dit tempo.
Terapi kan foregå både fysisk hos mig og som terapi via video, så du kan vælge den form, der passer bedst til dit liv og din hverdag.
Uanset format er målet det samme: et trygt og fortroligt rum, hvor du kan sætte ord på det, der fylder, i dit eget tempo – uden krav om hurtige løsninger eller forandringer.
Du kan læs mere om online terapi her.
Du er meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Jeg foretrækker, at du sender en SMS til mig på 61681848, så vi sammen kan finde et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen i fred og ro.
© 2019 - 2026
All rights reserved
Dynamisk Relation
v / Anne Marie Trunshøj
Søndermarksvej 8, Norup
8970 Havndal
CVR. 27 80 49 69
Tlf. +45 61 68 18 48
Min medlemsside ved psykoterapeut foreningen finder du her.
Er du lige nu i akut krise og har du planer om selvmord, så sig det til nogen.
Du er altid anonym, ved kontakt til Livsliniens rådgivning. Læs mere her.